Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Jagtvej

Home/Nyheder/Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Jagtvej

UniPoint er valgt som leverandør af sikkerhedsbelysningen til det nye spændende byggeri på Jagtvejen i København, for Københavns Universitet.

Byggeriet består af to bygninger på hver sin side af Jagtvej forbundet med en skywalk.

Niels Bohr Bygningen er et nyt laboratorie- og undervisningsbyggeri på i alt ca. 52.000 m2. Bygningen bliver en del af Vidensbydelen Nørre Campus, hvor hovedparten af Det Naturvidenskabelige
Fakultets aktiviteter er samlet Fakultetet har ca. 7.000 studerende og 1.500 fuldtidsansatte. Niels Bohr Bygningen opføres i to bygningsafsnit, på hver sin side af Jagtvej, – bygning 1 etableres øst
for Jagtvej i Universitetsparken og bygning 2 vest for Jagtvej. En skywalk forbinder de to bygninger, der udgør byggeriet, henover en af Københavns travleste veje, nemlig Jagtvejen.
Bygningsstyrelsen (Bygst.), der hører under Klima-, Energi og Bygningsministeriet, er bygherre på projektet. UniPoint, som blev udvalgt som nødbelysningsleverandør, leverer til dette byggeri to stk. 230V centralanlæg med tilhørende LED armaturer. Kantbelyste flugtvejsskilte i et specielt design og paniklysarmaturer i både et specielt design og indfarvning af den synlige del. Opgaven er løst i et tæt samarbejde med rådgivere og installatør. I projektet anvendes en ny teknologi, nemlig autoadressering af armaturerne, således at installatøren sparer tid i forbindelse med installationen.