Mr. Nødbelysning er tilbage

Torben Lohse er tilbage i branchen, efter at han er blevet partner i UniPoint A/S. Torben Lohses indtræden i ejerkredsen i UniPoint A/S er sket den 1. februar for at forstærke virksomhedens ledelse og den fortsatte udvikling sammen med medejer og administrerende direktør Jens Ove Hansen.

UniPoints ledelse har gennem længere tid ønsket at styrke organisationen i UniPoint. Dette er nu indfriet ved, at Torben Lohse er indtrådt i ejerkredsen og i den daglige ledelse med virkning fra den 1. feb. 2014.
Torben er et kendt navn og ansigt i sikkerhedsbelysningsbranchen og har arbejdet med brandsikkerhed siden 1995 og i mange år primært med sikkerhedsbelysning.
Torben vil primært have en udadvendt rolle i UniPoint med ansvar for salg.