IKEA København ved Dybbølsbro åbnede i august 2023 som et nyt, bynært varehus udviklet til mennesker, der bor i byen. Det tre etager store varehus rummer 19.000 kvm og er opført med direkte adgang til en offentlig taghave med vild bynatur. Projektet er tegnet af Dorte Mandrup og opført af MT Højgaard, og stiller høje krav til både funktionalitet, drift og sikkerhed.
UniPoint har i samarbejde med Sif-Gruppen projekteret og leveret sikkerhedsbelysning til IKEA København. I et stort varehus med mange daglige besøgende er sikkerhedsbelysning en central del af den samlede brandsikringsløsning og med til at sikre trygge forhold for både kunder og medarbejdere.
Sikkerhedsbelysningen i det 19.000 kvm store varehus er opbygget med tre centralanlæg med enkeltovervågning, som samlet forsyner mere end 880 adresserbare armaturer. Alle armaturer er udstyret med indbygget adressemodul, så anlæggene kan enkeltovervåge hele sikkerhedsbelysningssystemet og sikre et præcist overblik over anlæggets status.
Som en del af projektet har UniPoint i samarbejde med IKEA og leverandør udviklet, produceret og leveret et panikarmatur, der er specialdesignet til IKEA’s TEGO skinnesystem. Løsningen er tilpasset varehusets indretning og understøtter både funktionelle og æstetiske krav i det samlede byggeri.
Anlægget er forberedt til ACM fjernovervågning, hvor overvågningen af de tre centralanlæg og alle armaturer kan samles på én computer. Med plantegninger over hele byggeriet integreret i systemet bliver det nemt og overskueligt at lokalisere de enkelte armaturer ved service, vedligeholdelse og fejlfinding. Det giver et altid funktionsdygtigt anlæg og gør den daglige drift mere effektiv og økonomisk.
IKEA København er et stærkt referenceprojekt for UniPoint inden for sikkerhedsbelysning til detailhandel, store varehuse og komplekse byggerier med mange brugere. Løsningen kombinerer enkeltovervågning, specialtilpassede armaturer og effektiv fjernovervågning i et moderne byggeri med høje krav til sikker drift.
Vi vil mindske vores energiforbrug i virksomheden gennem bla. udskiftning til nye og energieffektive belysningsarmaturer, energieffektiv IT-udstyr samt effektiv og automatisk styring af vores varme.
Ligeledes vil vi købe ”Grøn strøm” så vores bidrag kan være med til at fremme forskning, udvikling og implementering af grønne energiformer.
UniPoint vil også aktivt påvirke vores samarbejdspartnere og leverandører til også at mindske energi-forbruget i produktionerne, ved valg af produkter og emballage der kræver mindre energiforbrug under fremstilling.
Vi vil mindske forbruget af vand i virksomheden samt aktivt påvirke vores samarbejdspartnere og leverandører til også at mindske forbruget af vand i produktionerne, ved valg af produkter og emballage der kræver mindre vandforbrug under fremstilling.
