Når teknikken endelig matcher krav i lovgivningen

Når teknikken endelig matcher
krav i lovgivningen

Overvågning af lysgrupper i flugtveje

Nu er den her: Et simpelt ”fasebrudsrelæ”, der overholder lovgivningen.

Unipoint har i samarbejde med en tysk producent fået udviklet E1YF 0,6/0,85. Et simpelt underspændings-målerelæ med 2 faste intervaller 0,6 x ned og 0,85 x op.

Krav til overvågning
Siden indfasning af Installations-bekendtgørelsen DS/EN60364 har der i 560.9.10 været krav til overvågning af alle lysgrupper i områder med sikkerhedsbelysning for at sikre, at sikkerhedsbelysningen tænder, når der ikke længere kan opretholdes tilstrækkelig belysning i flugtvejene.

Det er ikke kun ved totalt svigt i almen-belysningen, men ved givne spændingsniveauer både i nedad og opad gående retning.

Denne regel har længe været gældende for selvforsynende armaturer, da det har været reguleret iht. konstruktionsbestemmelserne for nødbelysningsarmaturer IEC60598-2-22 og IEC61347.

Denne bestemmelse og spændingsniveauerne gælder også for sikkerhedsbelysning, der er centralt forsynet.

Mange navne – samme slags modul
Disse enheder kaldes i daglig tale fasebrudsrelæer, men det er faktisk en misvisende terminologi. Enheden overvåger som sagt lysgrupperne i områder, hvor der er krav til sikkerhedsbelysning, og er derfor mere retvisende et spændingsovervågningsmodul eller underspændings-målerelæ.

Modulet overvåger spændingsniveauerne både, når spændingen falder, og når den stiger igen.

Og så lidt mere tekniske info
En normal LED driver slukker først LED lyskilden ved ca. 136-140V og tænder først LED’en ved ca. 195 V, når spændingen igen stiger, efter LED lyskilden har været slukket.

De nuværende spændingsovervågningsmoduler slukker og tænder på 195V AC. Dette betyder at sikkerhedsbelysningen vil være aktiveret samtidig med, at normalbelysningen stadig er tændt. Hvilket bruger unødigt af den times batteritid, de fleste sikkerhedsbelysningssystemer er beregnet til. Så der er risiko for, at sikkerhedsbelysningen ikke virker, når det virkelig gælder.

Lovgivningen siger at, sikkerhedsbelysningen skal tænde, når spændingen falder til under 0,6 x normal forsyningsspænding i mere end 0,5 sek. og gå tilbage til normaltilstand, når spændingen stiger til over 0,85 x normal forsynings-spænding.

Altså skal sikkerhedsbelysningen tænde, når spændingen falder til under 138V AC og slukke igen, når spændingen stiger til over 195,5V AC.

E1YF 0,6/0,85 er indstillet til præcis 138V-ON og 195,5V-OFF.

I forhold til de nuværende spændingsovervågningsmoduler kan dette have en stor betydning på personsikkerhedsniveauet, især ved længere tids moderat fald i forsyningsspændingen.

Eksempler på spændingssvigt

Ny standard på markedet
Der har ikke været fokus på, om de fasebrudsrelæer, der er på markedet, overholder gældende lovgivning. Faktum er, at det aldrig er blevet kontrolleret og testet.

Der findes avancerede enheder, der kan programmeres og indstilles til en sådan specifik funktion på markedet, men de er normalt meget dyre og kræver specialviden for at kunne indstilles korrekt. Dette med risiko for, at de bliver indstillet forkert, og i værste fald afstedkommer et uvirksomt sikkerhedsbelysnings-anlæg.

Derfor har Unipoint i samarbejde med en Tysk producent fået udviklet E1YF 0,6/0,85. Et simpelt underspændings-målerelæ med 2 faste intervaller – 0,6 x ned og 0,85 x op.

Fasebrudsrelæ / Spændingsovervågningsmodul

Det betyder, at der nu endelig findes et modul, der overholder gældende lovgivning, og som kan tænde og slukke de-centrale og centrale sikkerhedsbelysningssystemer ved de korrekte spændingsniveauer.

Ved at bruge et simpelt underspændings-målerelæ med faste og korrekte spændingsniveauer øges person-sikkerhedsniveauet signifikant i de danske byggerier i fremtiden.

Lad os starte en debat
Vi vil gerne starte en debat i branchen med deltagelse af de akkrediterede inspektionsvirksomhederne om, at sikkerheds-belysningssystemer også skal underlægges systemintegrationstest, som mange andre brandtekniske anlæg. Havde der været det, er jeg ganske sikker på at dette emne var blevet bragt op for længe siden.

Det er med stor glæde at vi nu kan informere vores kunder om, at E1YF 0,6/0,85 er på lager og klar til at blive installeret, så vi endelig kan idriftsætte sikkerhedsbelysning korrekt og lovligt.

Torben Lohse, CEO

Torben Lohse

Direktør og ejer

Torben har et omfattende kendskab til sikkerhedsbelysning og talevarsling. Torben har en uddannelsesbaggrund som elektriker og el-installatør og har næsten hele sit voksne liv været i el-branchen.

Torben har stor viden indenfor lovkrav og lovgrundlag for sikkerhedsbelysning og talevarsling. Han underviser bl.a. kommende elektriker, installatører og maskinmestre i systemtyper og lovkrav omkring sikkerhedsbelysning.

En af Torbens mærkesager er miljøet, så i UniPoint arbejder vi målrettet mod at mindske vores miljøbelastning, både internt og eksternt.

Se og læs meget mere om vores CSR-politik her.

Ønsker du at vide mere, står vi selvfølgelig til rådighed med yderligere informationer og rådgivning.
Vi kan træffes på 97175777 eller mail@unipoint.dk

Når teknikken endelig matcher krav i lovgivningen
FN verdensmål nr. 12

Verdensmål 12

Vi vil aktivt reducere brugen af emballage i vores forsendelser med +50% samt anvende certificerede bæredygtige emballageformer i fremtiden (FSC certificeret). Vi sigter efter en total udfasning af plastik fra både vores leverandører samt internt i virksomheden men vil når det er nødvendigt bruge bionedbrydelige poser som alternativ.

UniPoint vil også aktivt påvirke vores samarbejdspartnere og leverandører til at anvende certificerede bæredygtige emballageformer og arbejde hen imod en signifikant reduktion af emballagemængder ifm. produkter og forsendelse.

FN verdensmål nr. 7

Verdensmål 7

Vi vil mindske vores energiforbrug i virksomheden gennem bla. udskiftning til nye og energieffektive belysningsarmaturer, energieffektiv IT-udstyr samt effektiv og automatisk styring af vores varme.

Ligeledes vil vi købe ”Grøn strøm” så vores bidrag kan være med til at fremme forskning, udvikling og implementering af grønne energiformer.

UniPoint vil også aktivt påvirke vores samarbejdspartnere og leverandører til også at mindske energi-forbruget i produktionerne, ved valg af produkter og emballage der kræver mindre energiforbrug under fremstilling.

FN verdensmål nr. 6

Verdensmål 6

Vi vil mindske forbruget af vand i virksomheden samt aktivt påvirke vores samarbejdspartnere og leverandører til også at mindske forbruget af vand i produktionerne, ved valg af produkter og emballage der kræver mindre vandforbrug under fremstilling.