Handelsbetingelser webshop

Handelsbetingelser Unipoint WEB-SHOP

1. Anvendelse og gyldighed
Enhver leverance sker på grundlag af nedenstående handelsbetingelser. Enhver afvigelse herfra, som måtte være anført i købers ordre eller lignende, betragtes som uden gyldighed, såfremt ingen anden skriftlig accept foreligger fra sælgers side.

2. Priser
De opgivne priser er excl. moms og andre offentlige afgifter. Priser er gældende i købsøjeblikket. UniPoint A/S forbeholder sig ret til uden varsel at ændre priser og sortimentssammensætning. Opgivne mål og tekniske specifikationer er af vejledende karakter, og UniPoint A/S påtager sig intet ansvar for fejl i ovennævnte materiale.

3. Produkter
Produkterne er specificeret i bekræftelsen, som indeholder en uddybende specifikation af varerne og kravene i relation hertil, herunder omfang, kvantitet og kvalitet samt eventuelle specifikke forventninger hertil.

Produkterne overholder gældende dansk lovgivning på leveringstidspunktet.

4. Ordre
Når køber har afgivet en ordre hos Unipoint Web-shop, er køber bundet af ordren. Ved skriftlige bekræftelse af ordren (ordrebekræftelsen) er der indgået en bindende aftale om levering af varer.

Køber kan ikke annullere eller ændre bekræftede ordrer.

Enhver ordre er noteret under forbehold af strejke, lock-out, krig og krigsførelse samt anden force majeure hos sælger eller sælgers leverandører.

5. Levering – forsendelse
Forsendelse sker på købers regning og som EXW iht. Incoterms 2020.

Valg af forsendelse vælges automatisk af systemet, altid billigst set ift. vægt og volumen.

6. Leveringstid
I Web-shoppen kan ses om en given vare er på lager eller skal skaffes hjem. Er varen på lager sendes varen senest 2 dage efter betaling er modtaget. Er varen ikke på lager fortæller system en estimeret leveringstid.

UniPoint A/S er uden ansvar for forsinkelser eller forhindringer, som skyldes force majeure eller andre forhold, der unddrager sig selskabets indflydelse eller kontrol, herunder manglende oplysninger fra købers side. De i ordrebekræftelse opgivne leveringstider overholdes så vidt muligt. UniPoint A/S påtager sig intet ansvar for følgerne af en evt. forsinkelse, og en sådan giver ikke køber ret til at hæve købet, hvis levering finder sted inden 3 uger efter den fastsatte leveringstid.

UniPoint A/S er heller ikke ansvarlig for følgerne af en forsinkelse, selvom den skyldes grov eller simpel uagtsomhed og selvom forsinkelsen strækker sig udover den fastsatte leveringstid med tillæg af ovennævnte antal uger.

7. Miljøomkostninger og emballage
Alle miljøomkostninger er inkluderet i de anførte priser medmindre andet specifikt er anført.

Emballering er inkluderet i de anførte priser.
Emballage tages ikke retur.

Unipoint anvender udelukkende FSC certificerede papkasser samt bionedbrydelig kassefyld. UniPoint opfordrer til at al emballage, fyld mv. genanvendes eller bortskaffes miljømæssigt korrekt og forsvarligt.

8. Betaling
Betaling skal ske i henhold til de af sælger fastsatte betalingsbetingelser. For Unipoint Web-shop gælder forudbetaling iht. muligheder anført i Web-shoppen.

9. Returvarer
Returnering af varer kan kun ske efter forudgående skriftlig aftale. Godtgørelse sker til fakturapris, hvis sælger enten ved fejlekspedition eller på grund af at fabrikationsfejl er skyld i, at en returnering er nødvendig.

Standardvarer i ubrugt stand og i original emballage tages retur indtil 2 uger efter leveringsdatoen, og kun efter forudgående aftale. Sendes en vare retur uden forudgående aftale eller senere end 2 uger efter modtagelsen krediteres varen ikke.

Ved returnering opkræves et returgebyr. Returgebyr er 20% af samlet købssum for de returnerede varer. Returnering skal ske for købers regning og risiko, og kopi af købsfaktura vedlægges. Retur formularen udfyldes og vedlægges.

10. Reklamationer
Eventuelle reklamationer over manco eller andre synlige mangler/skader må ske straks, dog senest 2 dage efter modtagelsen.
Reklamationsformularen udfyldes og vedlægges.

11. Garanti
Varer der er behæftet med dokumenteret konstruktions-, fabrikations- eller materialefejl, ombyttes uden beregning indenfor 12 måneder, når de sendes franko til UniPoint A/S. Garantiperioden regnes fra det tidspunkt, hvor varerne forlader Unipoint’s firmaadresse.

De med reparation eller ombytning forbundne transport- og forsikringsomkostninger, herunder eventuelle rejseomkostninger, opholdsudgifter etc., såvel som eventuelle omkostninger i forbindelse med demontering og montering afholdes af køber.

Reparation eller ombytning kan ikke føre til nogen form for erstatningspligt for tab som følge af forsinkelse.

12. Ansvar
UniPoint A/S påtager sig intet ansvar for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, der måtte være følge af leverede produkters svigten, uanset årsagen, herunder at der måtte være konstruktions-, fabrikations- eller materialefejl.

13. Produktansvar
Sælgers produktansvar overfor tredjemand reguleres af lov om produktansvar i det omfang loven ufravigeligt pålægger sælger ansvar for sådanne mangler. Sælger er imidlertid i forhold til køber kun ansvarlig for direkte tab, som er forårsaget af sælgers mangelfulde ydelser.

Sælgers ansvar vil yderligere være begrænset til dækningsrammen ifølge sælgers til enhver tid gældende produktansvarsforsikring pr. skadestilfælde. For det overskydende beløb, som sælger måtte blive tilpligtet at svare tredjemand i anledning af produktansvar, holder køber sælger skadesløs.

UniPoint A/S påtager sig intet ansvar for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, der måtte være følge af leverede produkters svigten, uanset årsagen, herunder at der måtte være konstruktions-, fabrikations- eller materialefejl.

Køber har pligt til af lade sig sagsøge ved samme domstol, som behandler erstatningskrav med sælger i anledning af de solgte varer.

14. Tvister
Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres ved domstolene efter dansk ret.

Lind den 1. april 2023

FN verdensmål nr. 12

Verdensmål 12

Vi vil aktivt reducere brugen af emballage i vores forsendelser med +50% samt anvende certificerede bæredygtige emballageformer i fremtiden (FSC certificeret). Vi sigter efter en total udfasning af plastik fra både vores leverandører samt internt i virksomheden men vil når det er nødvendigt bruge bionedbrydelige poser som alternativ.

UniPoint vil også aktivt påvirke vores samarbejdspartnere og leverandører til at anvende certificerede bæredygtige emballageformer og arbejde hen imod en signifikant reduktion af emballagemængder ifm. produkter og forsendelse.

FN verdensmål nr. 7

Verdensmål 7

Vi vil mindske vores energiforbrug i virksomheden gennem bla. udskiftning til nye og energieffektive belysningsarmaturer, energieffektiv IT-udstyr samt effektiv og automatisk styring af vores varme.

Ligeledes vil vi købe ”Grøn strøm” så vores bidrag kan være med til at fremme forskning, udvikling og implementering af grønne energiformer.

UniPoint vil også aktivt påvirke vores samarbejdspartnere og leverandører til også at mindske energi-forbruget i produktionerne, ved valg af produkter og emballage der kræver mindre energiforbrug under fremstilling.

FN verdensmål nr. 6

Verdensmål 6

Vi vil mindske forbruget af vand i virksomheden samt aktivt påvirke vores samarbejdspartnere og leverandører til også at mindske forbruget af vand i produktionerne, ved valg af produkter og emballage der kræver mindre vandforbrug under fremstilling.